Sidste nat drømte jeg om Joyce. Han stod ude på en gade og var død. Jeg gik hen til ham og sagde noget til ham, men han var død og kunne ikke svare, stirrede undskyldende på mig. Så kom du hen, jeg greb fat om dig, så vågende jeg, jeg havde viklet mine ben omkring tæppet, den stod på mig, jeg forsøgte at glemme den, jeg tænkte på førsokratiske tænkere, men den blev bare ved med at stå.

Pentti Saarikoski: Brev til min hustru