Vished

Stjernerne om natten
Falder som en sæd i min tanke,
Men jeg er dybere: Tanken alene
Er fantastens krone.

Tilværelsens ranke mænd
Kan ikke bedrøve mig,
Virkelighedens ord
Er sanddru til det lukkede.

Jeg har fejet mit gulv
Og redt min seng,
På mit sind har jeg plantet en have
Af de mindste gøremål.

Per Højholt i antologien "Unge stemmer" (1952)

Vennerne

Alle mine Venner ler ad mig, naar de ser, hvordan mit ansigt i den sidste Tid har skiftet Farve ....
Men jeg lader dem le....
Thi de vilde blive gule af Misundelse, hvis de vidste, hvilken Fryd du, trods al din Grumhed, dog bereder mit Hjerte....

Mir Taki

Stakkels Álvaro de campos

(...)

Stakkels Álvaro de Campos som ingen bekymrer sig om!
Stakkels ham, der har en sådan medynk med sig selv!

I sandhed, stakkels ham!
Mere stakkels ham end stakkels dem, der er vagabonder og som vagabonderer,

Som er tiggere og som tigger,
Thi et menneskes sjæl er en afgrund.
Hvis ikke jeg skulle vide det. Stakkels ham!

Hvor vidunderligt om jeg kunne lade mig omvende ved et indre bønnemøde!
Men jeg er ikke engang et almindeligt fjols!
Jeg har ingen sociale meninger til at tale mit forsvar.
Jeg har intet som taler til mit forsvar: Jeg er bevidst.

Kom ikke og benægt det: Jeg er bevidst.

Jeg gentager: Jeg er lutter bevidsthed.
Jeg er fuldkommen blottet for æstetisk fornemmelse: Jeg er bevidst.
Op i røven! Jeg er ren bevidsthed!

Fernando Pessoa (Álvaro de Campos): Alle kærlighedsbreve er latterlige

I sit hjerte hørte han stemmen tale, den nylig vågnede stemme, og den sagde til ham: Elsk dette vand! Bliv ved det! Lær af det! O ja, han ville lære af det, han ville lytte til det. Den, der forstod dette vand og dets hemmeligheder, således forekom det ham, han ville også forstå meget andet, mange hemmeligheder, alle hemmeligheder.
Dog så han i dag kun en af flodens hemmeligheder, som greb hans sjæl. Han så: Dette vand løb og løb, ustandselig løb det og var dog stadig her, var evig og altid det samme og alligevel nyt hvert øjeblik! Å, hvem der kunne fatte dette, forstå dette! Han forstod og fattede det ikke, følte kun dunkel anelse røre sig i sjælens dyb, fjern erindring, guddommelige stemmer.

Hermann Hesse: Siddhartha

Ekviperingen af de tre piger, af hvilke den ældste kunne regnes for voksen, var næsten til uklædelighed enkel og kysk. En ensartet, klosterlig dragt, skiferfarvet, halvlang, kedelig og bevidst uflatterende i sit snit, med hvid nedfaldende krave som det eneste oplivende moment, modvirkede og forhindrede, at skikkelsen kunne vække noget som helst behag. Det glatte hår, der lå klæbet ind til hovedet, fik ansigterne til at se nonneagtigt tomme og intetsigende ud. Det var sikkert en moders vilje, der rådede her ...

Thomas Mann: Døden i Venedig

I de varmere måneder sker det ikke sjældent, at den ene eller anden natsværmer fra det lille stykke have bag mit hus forvilder sig ind til mig. Når jeg tidligt om morgenen står op, ser jeg dem sidde stille et sted på væggen. De ved, tror jeg, sagde Austerlitz, at de er faret vild, for hvis man ikke forsigtigt slipper dem ud i det fri igen, så bliver de siddende ubevægelige, til det sidste åndedrag har forladt dem, ja fastholdt af deres diminutive kløer, der er stivnet i dødskrampe, bliver de hængende ved deres ulykkessted til ud over livets ophør, indtil et vindpust løsner dem og blæser dem hen i en støvet krog.

W.G. Sebald: Austerlitz

Erika holder sig i skindet, indtil hun ikke mærker flere drifter. Hun lægger sin krop til ro, fordi der ikke er nogen, der tager tigerspringet hen til hende for at rive kroppen til sig. Hun venter og bliver tavs. Hun stiller sin krop svære opgaver og kan forøge sværhedsgraden efter behov ved at indbygge skjulte fælder. Hun sværger for sig selv, at enhver kan følge driften, selv den primitive, der ikke skammer sig over at gøre det af med den i det fri.

Elfrid Jelinek: Spillelærerinden

Jeg føler mig lykkelig, jeg traf en god beslutning, mine beslutninger er altid gode, det spiller ingen rolle, om mine rejser skulle være en tåbes rejser. Jeg ville gerne have vist dig Dublin, dens gader og de fattige, det bliver ikke til noget. Du må ikke være vred. Nu ved jeg det: lad os rejse til Rom. Lad os rejse til Island. Vi rejser til Island. Jeg når frem til Helsinki og kan være med til marchen den første maj. Det her bliver de allersidste ord, jeg når at skrive til dig i Irland, jeg sidder på en bar i Dun Laoghaire, jeg drikker gin, venter på, at jeg kan komme ombord på færgen. Om eftermiddagen sov jeg en times tid. I morgen vil jeg være i dårlig form. Den der fine frakke, som vi købte sammen, er ikke særlig fin længere, og der er gået hul på ærmet.

Pentti Saarikoski: Brev til min hustru

No numbers on this watch.
And I live in a red house that once was brown.
A paper house, sort of falling down.
Such is the history of this house.
It looks like this.
Looks just like this.
We think to say in some language.

Michael Palmer: An Alphabet Underground.

A flight of crows circle about with loud caws.

An admirer has come on a clandestine visit, but a dog catches sight of him and starts barking...

A gentleman has visited one secretly. Though he is wearing a tall, lacquered hat, he nevertheless wants no one to see him. He is so flurried, in fact, that upon leaving he bangs into something with his hat...

One has been foolish enough to invite a man to spend the night in an unsuitable place - and then he starts snoring.

A certain gentleman whom one does not want to see visits one at home or in the palace, and one pretends to be asleep. But a maid comes to tell one and shakes one awake, with a look on her face that says, "What a sleepyhead!”...

A man with whom one is having an affair keeps singing the praises of some woman he used to know...

A lover who is leaving at dawn announces that he has to find his fan and his paper. "I know I put them somewhere last night" he says...

Sei Shonogon: Hateful Things

Jeg kan huske første gang jeg ikke havde lyst til at gå til fødselsdag. Og jeg kan huske første gang jeg ikke havde lyst til at holde min egen.

Hvis man vil måle sin egen uundværlighed, skal man stikke en finger i en skål vand og måle hullet, når man tager den op.

Anonym